15 juni 2007

Tilrettelæggelse af nyt kursus

Jeg er nu næsten færdig med at udforme tekster til studiehåndbogen og en struktur for, hvordan kurset kan etableres på 1. årgang. Et af de krav som både lægger i konceptet (aftalen) og som vores uddannelsesleder har vægtet højt er integrationen af ikt i de enkelte fag. Det har medført, at jeg har valgt, at kurset skal supplere og støtte fagenes arbejde gennem en række værkstedskurser indenfor de enkelte temaer. Værkstedskurserne er baseret på selvstudie i studiegrupperne og suppleres af support i kurset Skole-it.

01 juni 2007

Nyt hold

Skole-it for lærerstuderende kommer til at undergå noget af en forandring. I det kommende studieår skal kurset ikke længere være et tilbud til de studerende på 2. årg., men en del af det obligatoriske studie / pensum på 1. årg. Det vil sige, at alle lærestuderende skal udforme og aflevere en digital portfolio med henblik på en evaluering, der ved godkendelse udløser et Pædagogisk it-kørekort.