06 december 2007

Vejledning på skype

Nu har vi de første studiegrupper fået fælles vejledning via skype. Nogle har valgt at sidde hjemme og dermed fysisk adskilte, og vi har indbudt hver enkelt til telefonmødet / vejledningen. Andre har valgt at samles fysisk i studiegruppen og lade én af gruppens medlemmer være kontaktpersonen, som vi så har kaldt op via skype. Når de studerende har valgt den sidstenævnte løsning, har de brugt de højtaler og den indbyggede mikronfon som deres bærebare er "født med" og det har fungeret upåklageligt. De studerende havde desuden en (to?) ekstra computer tændt, hvorpå de fandt materiale m.v.

Et skærmdump af min skype med gruppen Koochiii

For mig som vejleder har skypevejledningen været som at sidde midt mellem de studerende. Nogle vil sikkert mene, at jeg så lige så godt kunne mødes med de studerende fysisk. Men jeg synes faktisk fordelen har været, at vi alle har kunnet sidde med hver sin computer, finde og tale om det materiale, som danner grundlaget for hele arbejdet med portfolio. Til sammenligning tænker jeg på den store studiegruppe, som jeg mødte ansigt til ansigt i går, hvor jeg sad for enden af et langt bord og hver enkelt studerende sad med sin bærbare og forsøgte at følge med. Det føltes knapt så personligt som skypevejledningen :-))