Skole-it for lærerstuderende kommer til at undergå noget af en forandring. I det kommende studieår skal kurset ikke længere være et tilbud til de studerende på 2. årg., men en del af det obligatoriske studie / pensum på 1. årg. Det vil sige, at alle lærestuderende skal udforme og aflevere en digital portfolio med henblik på en evaluering, der ved godkendelse udløser et Pædagogisk it-kørekort.
Det kræver selvfølgelig, at studiehåndbogen ændres, Skole-IT har i forhold til tidligere år fået et selvstændigt afsnit i studiehåndbogen. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan vi tilrettelagde kurset, da det stadig kun var udbudt som et valgfrit kursus.
Som det fremgår af studiehåndbogen vil kurset Skole-IT være stærkt afhængig af fagenes arbejde med ikt: "Kernen i arbejdet med Skole-it for lærerstuderende er de enkelte fags integration af ikt, jf. § 16 i bekendtgørelsen og fagbeskrivelserne." På et lærerrådsmøde i foråret 2007, vedtog vi, at der i §16 bl.a. skulle stå følgende om fagenes ikt integration:
"Uddannelsen er tilrettelagt således, at den studerende har mulighed for at tilegne sig:
• teoretiske og praktiske forudsætninger for at forholde sig til inddragelsen af ikt i de enkelte fag
• fagfaglige ikt-kompentencer og -færdigheder og evne til at forholde sig til disse.
Aktiviteterne konkretiseres i de enkelte fagbeskrivelser og vil ske som et samspil mellem undervisning i, med, om og gennem ikt således, at mulighederne for at anvende ikt som et bidrag til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget."
Det er derfor nødvendigt, at fagene indbyrdes koordinerer, hvordan de integrerer ikt, så vi ikke står i den situation, at alle arbejder med det / de samme ting, fx. billeder eller video, og alle temaer ligger jomfruligt uberørte :-)
Vi har forsøgt at tage højde for det ved at skrive i studiehåndbogen, at det enkelte holds faglærere har ansvaret for i teamet at udvælge mindst 4 områder blandt de valgfrie temaer i Skole-IT. Det er så indenfor de temaer, at de studerende vil kunne forvente, at de kan aflevere it-produkter, som så igen kan blive en del af deres portfolio.
Arbejdet i fagene suppleres af værkstedskurser i Skole-it, hvor der både arbejdes med de grundlæggende it-færdigheder i udvalgte temaer indenfor hovedområderne samt vejledning i udformningen af den digitale portfolio.
I forhold til Skole-IT kurset er det en væsentlig pointe, at der ikke finder en undervisning sted som på de tidligere år. Værkstedskurserne indenfor de obligatoriske og valgfrie temaer er hovedsageligt tilrettelagt som selvstudium i studiegrupperne. De studerende kan efter behov få on-line support via konferencen på Blackboard / Skole-it.
Vi har derfor før kurset overhovedet gik igang udformet en Blackboard side for kurset, hvor oversigter, studiemateriale, grupperum og diskussionsforaer til vejledning m.v. er lagt. I forhold til studiematerialet, har vi delt det op i tre punkter: Inspirationsmateriale, krav til it-færdighederne og tastevejledninger.
04 september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar