01 september 2007
Så er vi i gang
Så har vi overstået introduktionen af form, indhold og studiemåde for både 1. pg 2. års studerende. Første opgave for de studerende bliver at etablere deres studiegrupper og melde tilbage, så vi kan få etableret studiegruppernes arbejdsrum i Blackboard. Desuden skal de aftale indbyrdes i studiegrupperne, hvilke temaer og produkter deres portfolio skal indeholde. Noget der bliver meget spændende at se og høre om. I mellemtiden er jeg gået på jagt efter nyheder indenfor digitale lærermidler, anvendelse af web 2.0 og pædagogisk / didaktisk litteratur om ikt integration i folkeskolen.
15 august 2007
170 studerende
Vi er nu næsten klar til at modtage de nye studerende på kurset - det er lidt af en mundfuld. Kurset kommer til at rumme næsten 170 deltagere, i det kurset også tilbydes de 2. års studerende under de samme konditioner som de 1. års studerende. Det er dog med enkelte forbehold eftersom vi f.eks. ikke kan sige at godkendelsen af portfolioen er betingelsen for at indstille sig til eksamen, vi kan heller ikke henvise til et forpligtende samarbejde med underviserne i de respektive fag.
01 juli 2007
Ny vejleder og samarbejdspartner
Det er nu endelig besluttet, at jeg får en ny samarbejdspartner. Ellen Qvortrup der skal være den nye vejleder i Skole-it, har jeg samarbejdet med i andre sammenhænge, bl.a. i et udviklingsprojekt under Knowledgelab (sdu) og i faget håndarbejde på lærerudd., hvor vi eksperimenterede med nogle af web 2.0 teknologierne som fx. flickr. Web 2.0 teknologierne er også noget som vi vil forsøge at henvise til i materialet, som vi henviser til i kurset.
15 juni 2007
Tilrettelæggelse af nyt kursus
Jeg er nu næsten færdig med at udforme tekster til studiehåndbogen og en struktur for, hvordan kurset kan etableres på 1. årgang. Et af de krav som både lægger i konceptet (aftalen) og som vores uddannelsesleder har vægtet højt er integrationen af ikt i de enkelte fag. Det har medført, at jeg har valgt, at kurset skal supplere og støtte fagenes arbejde gennem en række værkstedskurser indenfor de enkelte temaer. Værkstedskurserne er baseret på selvstudie i studiegrupperne og suppleres af support i kurset Skole-it.
01 juni 2007
Nyt hold
Skole-it for lærerstuderende kommer til at undergå noget af en forandring. I det kommende studieår skal kurset ikke længere være et tilbud til de studerende på 2. årg., men en del af det obligatoriske studie / pensum på 1. årg. Det vil sige, at alle lærestuderende skal udforme og aflevere en digital portfolio med henblik på en evaluering, der ved godkendelse udløser et Pædagogisk it-kørekort.
25 april 2007
Afrunding, de sidste afklaringer og evaluering
Torsdag den 19. april 2007
Christina nåede lige at bestå inden denne sidste undervisnings-/vejledningstime. Til lykke med det.
Så oprandt den sidste time i dette Skole-IT forløb. Der har igennem hele forløbet været en lille hård kerne på 8-10 deltagere, som har været der, stort set hver gang.
Afrunding
Nu bør de personer, som har været til timerne vide hvordan man gør, og det er mit indtryk, at det også er tilfældet i store træk. De, som ikke er så langt endnu, gav udtryk for, at de mest har arbejdet med portfolioen i de timer, hvor vi har været samlet.
De sidste spørgsmål blev stillet, og fremover henvises spørgsmål til Blackboard.På én gruppe nær har alle, som vil aflevere portfolio, angivet et afleveringstidspunkt. I bedes overholde de afleveringstidspunkter, som I har givet.
Evaluering, nogle af de udtalelser, som faldt
Der blev givet udtryk for, at man havde mest ud af undervisningen efter jul. (Åge: det var nok først der, I for alvor fandt ud af, hvad der kræves til en portfolio).
Det var rart at kunne følge med på bloggen, hvis man ikke har været til undervisningen.
Det var dejligt, at hele holdet ikke kom til undervisningen, men kun en lille flok, som bedre kunne få individuel hjælp.
Nogle havde talt med medstuderende, som er faldt fra undervisningen, og kunne berette, at det skyldtes, at deres forventninger gik på at lære at bruge programmerne (teknik).
Andre gav dem ret og påpegede, at de selv havde fået meget ud af teknikundervisning i billedbehandling i billedkunst timerne.
Nogle fandt det svært at finde rundt i Skole-IT’s Blackboardsider.
www.skole-it.dk er vanskelig at finde rundt på, bl.a. fordi menuen til højre forsvinder, når man logger ind.
Generelt er det mit indtryk, at de fleste mente at have lært noget - også teknik.
Fra mig skal der lyde en tak til de trofaste, som mødet hver gang. Hver time var en fornøjlse og ånden har været eget positiv.
Åge

13 april 2007
Præsentation af portfolioer
Torsdag den 12. april 2007.
Vi fik forevist nogle portfolioer. En var allerede afleveret i forvejen, og de andre var mere eller mindre færdige.
Der blev afklaret nogle tekniske spørgsmål fra flere deltageres side. Det ser ud til, at de fleste vil kunne aflevere snarest, hvis de gør en lidt koncentreret indsats. Mange af de arbejder, som skal bruges er klar, og mangler blot at blive samlet i en portfolio.
En teknisk detalje, som blev afklaret var, at et link til et andet PowerPoint show, et word dokument, en hjemmeside eller andet først virker i portfolioen (lavet med PowerPoint) i det øjeblik, PowerPoint showet kører, og altså ikke medens der redigeres i det.
Skjul en side i PowerPoint.
Nogle stykker har fundet ud af at skjule dias, som ikke skal vises direkte, men først når der klikkes på et element på et andet dias.
Såfremt et PowerPoint show er lavet som et ikke-lineært forløb, skjuler man alle siderne, således at den eneste måde at komme til en anden side på er ved at klikke på de knapper, billeder eller tekster, som er lavet som link rundt i showet. Når siderne er skjulte, vises næste side ikke, hvis man trykker på taste eller musen. En side gøres usynlig ved at man i sideoversigten i venstre side af PowerPoint højreklikker på den ønskede side, og herefter vælger "Skjul dias".
Næste gang er der mulighed for at stille de sidst spørgsmål og der vil være tid til evaluering.
Der blev truffet aftale om, at de, som endnu ikke har aftalt en afleveringsfrist, mailen den til Åge på amo@cvusonderjylland.dk.

Abonner på:
Opslag (Atom)