Viser opslag med etiketten studieår 06/07. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten studieår 06/07. Vis alle opslag

20 november 2006

Kommunikation og samarbejde (2)

Logbog uge 46 (15. nov. hold 1)
Emnet var, som for torsdagsholdet den 28. september, "Tekster og Layout" og "Informationsbehandling".
Det var meningen, at vi skulle kigge på nogle af de arbejder til portfolio, som var lavet inden for disse obligatoriske temaer. Der var imidlertid ingen, som havde medbragte deres arbejder. Vi tog derfor en runde og hørte hvilke tanker, der var tænkt i retning af at få de tre obligatoriske emner belyst.
Bagefter kiggede vi på en godkendt portfolio, for at få et indtryk af, hvordan man kan sammensætte en sådan.
Det blev igen understreget, at den bedste måde at få information om kravene er at kigge på www.skole-it.dk. Vi prøvede at oprette en konto til http://del.icio.us/ til brug næste gang.
Vejledning til de tre obligatoriske emner afsluttes i uge 47. Alle opfordres til at indsamle de sidst arbejder inden for områderne i forbindelse med forberedelsen til undervisning i praktikperioden i januar 2007 sammen med medstuderende .

Forskellen mellem redigerede indeks og automatiske indeks på søgemaskiner blev berørt. Det at plukke en internetadresse i stykker med henblik på bl.a. at finde frem til kilden og troværdigheden af en hjemmeside blev gennemgået.

09 november 2006

Kommunikation og samarbejde (2)

Logbog uge 45 (hold 1)
Vi talte først en del om, hvor I finder det materiale som I skal bruge i kurset, da flere af jer stadig synes, at det er vanskeligt at finde rundt :-)) Vi talte også en del om selve opbygningen af kurset og I understregede, at I syntes, at det var gået meget stærkt i begyndelsen. Det lægger vi os bag øret :-)

Ellers beskæftigede vi os i store træk med det samme som hold 2 (torsdagsholdet) i uge 38 - jf. logbogen fra deres lektioner kommunikation og samarbejde Dog kikkede vi ikke på Arto og MSN var ikke nyt for jer. Vi legede i stedet lidt med oprettelsen af en weblog.

02 november 2006

Kommunikation (2)

Logbog uge 44 (hold 1)
- onsdagsholdet beskæftigede sig i denne uge med kommunikation udmøntet i SkoleKom. Vi beskæftigede os med de samme emner, som hold 2 gjorde i uge 37. Se logbog for denne uge.

29 september 2006

Portfolio og informationsbehandling

Logbog uge 39 (hold 2)
Vi havde problemer med projektorerne i lokale E204 og klemte os sammen i Mediateket i stedet. Både de tekniske problemer og en længere diskussion om portfolioen gjorde, at vi blev sent færdige og at der ikke blev tid til at prøve selv.

Portfolio
Mia fremlagde på SmartBoard det materiale, som hun har tænkt sig at lægge i sin portfolio i forbindelse med temaet Tekster og layout. Mia´s produkt indeholder eksempler (klip) fra tekster, rapporter m.v. hun har arbejdet med i sit studie samt skærmdumps og forklaringer på, hvordan mulighederne i Word er anvendt. Mia´s produkt kan ses dels som hendes egen logbog over hendes arbejde med forskellige teknikker i Word og dels som et undervisningsmateriale til arbejdet med Tekster og layout i folkeskolens 8-9 klasse.

Der udspandt sig – endnu en gang – en diskussion omkring, hvad kravene er til portfolioen. Vi vil igen pointere, at det er godt at sætte sig ind i kravene til portfolioen. Vi har i Blackboard / Course Information / UNI-C kursus koncept lagt et skema som kan være en støtte til at checke, om man har det materiale i portfolioen som kræves.

Informationsbehandling - søgemaskiner
I inspirationsmodulet (modul A) finder du alt relevant materiale til temaet, bl.a. en søgeguide til Google Husk at logge på som lærerstuderende for at få adgang til alt materialet. Pasord m.v. finder du i BB / Course Information.

Vi talte om de to typer af søgemaskiner:
- redigerede indeks, hvor journalister og bibliotekkarer etc. rubricerer tilmeldte websider under de forskellige kategorier eller emner.
- automatiske indeks, hvor en elektronisk agent også kaldet en søgerobot uafbrudt bevæger sig rundt på nettet og læser indholdet på web-siderne, indholdet af de enkelte sider bestemmes via frekvensberegning af ordene på siden. Indholdet af web-siderne og deres placering registreres automatisk i en stor database, der kan sammenlignes med et stort stikordsregister.
Noterne til undervisningen finder I Blackboard / Course Documents.

Internetdidaktik og metode
Med udgangspunkt i materialet talte vi om lærerens rolle, gode søgemetoder, kildekritik og ophavsret. Især artiklen Juridiske tips giver en fin forklaring på de forskellige regler for brug af tekster, billeder og lyd fra internettet.
Et hurtigt overblik i tegneserieform over ophavsrettighederne ses i miniguiden fra kulturministeriet.

22 september 2006

Kommunikation og samarbejde

Logbog uge 38 (hold 2)
Vi indledte dagen i plenum med at se på inspirationsmodulet Kommunikation og samarbejde..., modul C og drøftede:
Hvad begrebet communities (samarbejde) dækker over.
Hvorfor samarbejde via nettet? Fordele? Ulemper?

Basis it-kompetencer
Derefter gik vi over til at tale om og se på eksempler på gratis samarbejdsprogrammer og betalingsprogrammer, og de faciliteter som kendetegner dem. Vi drøftede også, hvorfor det er en fordel at kende til flere former for samarbejdsværktøjer. I inspirationsmodulet Kommunikation og samarbejde..., modul C under overskriften tastevejledninger, linket kommunikation og samarbejde finder I flere forskellige samarbejdsprogrammer og tastevejledninger til programmerne.

En del af jer afprøvede IP-telefoni vha. Skype og mulighederne for både telefonmøder med op til 4 personer og samtaler mellem 2. Skype rummer også muligheden for tilslutning af webcam.

Studie- og samarbejdskompetence med it
Efter at have leget lidt med Skype gik vi over til at drøfte, hvordan I bruger mulighederne for samarbejde på nettet. Flere af jer bruger MSN i jeres fritid, men derudover ikke meget andet, eller misforstod vi jer? I bruger Blackboard i studiet, men benytter ikke andre netbaserede samarbejdsmuligheder i jeres studie. Vi er derfor meget spændte på at høre, hvordan I vil bruge de præsenterede muligheder i den kommende Skoleovertagelse og i jeres praktik.

Hvordan bruger børn og unge dem? - searcher, explorer, storyteller, jf. artiklen af Karsten Gynther "Børns mediebrug og mediekulturer i Netværkssamfundet – en inspiration for Folkeskolen?", som I finder under læsning til modul C.

Pædagogisk- didaktiske it-kompetencer
Skal skolen / lærerne forsat dyrke skolens foretrukne medie bogen og de traditionelle kommunikations- og læringsformer? Hvorfor?
Skal skolen udvikle nye pædagogiske samarbejdsmønstre inspireret af tendenser som vidensdeling, netværkslæring, eksperiment, fantasi, lyst, design og problemløsning? Hvorfor?

Eksempler virtuelle fællesskaber børn og unge
Arto er sikkert kendt af de fleste, om ikke andet så af omtale. På pædagoguddannelsen har man drøftet børn og unges brug af Arto, du kan følge med i indlæggene på Lis Faurholts blog i indlæggene Arto, Arto i medierne igen og i Diskussionen fortsætter
Arto i medierne igen.

Et andet hurtigt voksende virtuelt samlingssted for børn og unge finder du på Skum Måske kender du andre?

14 september 2006

Kommunikation

Logbog uge 37 (hold 2)
I dag har vi kikket på brugen af SkoleKom, som er det mest benyttede post- og konferencesystem i folkeskolen p.t. - vi har fulgt dispositonen herunder (klik på billedet for at se det i større format)



Vejledning til brug af skolekom finder I i Manualbasen under Kommunikation og samarbejde, tastevejledningen til FirstClass (identisk med skolekom). Her finder I også de tips og tricks som blev præsenteret i lektionerne.

Hvorfor har vi valgt at præsentere jer for skolekom, når I allerede anvender Blackboard? Skolerne bruger det, I vil støde på det i praktikken, og som færdiguddannede lærere. Det vil også give jer et grundlag for at sammenligne forskellige systemers fordele og ulemper.

Som afslutning på dagens lektioner er I blevet bedt om at træde to skridt tilbage (de meget omtalte didaktiske / pædagogiske reflektioner) og overveje:
Hvorfor bruge konferencer (skolekom, Blackboard, Fronter etc.) i skolen?
Hvordan kan de bruges i undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering?
Fordele og ulemper ved brugen af konferencer?
Hvilke muligheder giver det for samarbejde på tværs (af klasser, skoler, etc.)?

08 september 2006

Informationsbehandling

Logbog uge 36 (hold 1 og 2)
Så blev det onsdag og torsdag igen. Denne gang den 6. og 7. september.
Onsdag var godt nok meget tyndt besat. 8 studerende mødte op.
Anderledes godt besøgt var it lokalet torsdag, hvor der var op mod 20 kunder i butikken.

Dagens tekst handlede om at lære noget af www.emu.dk at kende. EMU er en paraply, eller på internetsprog en portal, som indeholder adgang til næsten alt, hvad der har med undervisning at gøre i Danmark. Det være sig grundskolen, gymnasieniveau og videregående uddannelser. Det er lærerens vigtigste side, hvor der kan findes undervisningseksempler, undervisningslinks, didaktiske overvejelser, pædagogiske overvejelser, "best practise" og meget, meget mere.

Vi nævnte kort følgende steder:
www.emu.dk
skoda.emu.dk
infoguide.emu.dk
enis.emu.dk
manualbasen.emu.dk
galathea3.emu.dk
www.skolekom.dk

Alle disse sider - og mange flere - kan findes fra menuen øverst på siden: www.emu.dk

Herefter udleveredes 3 aktiviteter om informationsbehandling:

  1. aktivitet – forberedelse til undervisning i et fag
  2. aktivitet – undervisningens rammer og tilrettelæggelse
  3. aktivitet – egen udvikling (it-færdigheder og kompetencer)
Dokumentet med aktiviteterne kan hentes på Blackboard under Skole-IT Course Documents > årg. 2005 > Bilag til undervisningen > b) Temaet "Informationsbehandling".
Under aktivitet finder I et eksempel (inspiration) til hvordan I kan beskrive jeres arbejde med den 1. aktivitet. Hverken de 3 aktiviteter eller eksemplet skal følges slavisk.
Jeres beskrivelse af arbejdet med aktiviteterne lægges i Discussion Board > studieåret 2006-07.

Alle blev opfordret til at logge på SkoleKom med det brugerid og det kodeord, som skulle være tilsendt i alles CVU mailbok (mail2.cvusonderjylland.dk, hvor man logger på med brugerid=studienummer og password=første 6 cifre i cpr.nr.).

De, som ikke har været til stede 6. eller 7. september, bedes prøve at logge på SkoleKom. Hvis det ikke lykkes, eller brugerid og kodeord er blevet væk, kan de fås ved at sende en mail til amo@cvusonderjylland.dk. Bemærk at jeg fremsender brugerid og kodeord på jeres CVU mailboks (se ovenfor).

Næste gang vil vi gennemgå brugen af SkoleKom, som er det mest benyttede post- og konferencesystem i folkeskolen i dag.
Vi prøver at:

  • Installere programmet
  • Sende mail
  • Indsætte indlæg i en konferencen
  • Finde fag, emner mm. i konferencerne.
  • Ændre kodeord
I vil få tid til at prøve alle disse ting.

31 august 2006

Ikt og folkeskolen

Logbog uge 35 (hold 1 og 2)
Vi havde slået de to hold sammen og inviteret lærer og medievejleder Lars Jensen, Rugkobbelskolen, Aabenraa. Lars kom ind på emnerne: Hvordan anvender folkeskolens lærere ikt i fagene, i skole-hjemsamarbejdet og i deres indbyrdes samarbejde?
Lars Jensen
Lars
Der var et flot fremmøde også af studerende, som ikke er tilknyttet kurset - dejligt :-))

stud

Lars er også pædagogisk konsulent for Dansk Data Display (forhandlere af SmartBoard / interaktive tavler). I næsten al hans undervisning, bruger han den interaktive tavle. Rugkobbelskolen, hvor Lars er ansat, er tilknyttet ENIS-projektet, hvor tavlerne er en del af projektet. Lars Jensen gav i sit oplæg praktiske eksempler fra sin dagligdag, både fra timerne med eleverne, lærersamarbejdet og skole-hjem samarbejdet. Skolens it-strategiplan fortæller om it-integrationen på de forskellige områder.

rugkob intro

Lars fremhævede flere gange de krav, der fordres af læreren for at matche en hverdag, hvor skolen satser på ikt. Alle lærerne på skolen har Skole-it kørekortet og en bærbar pc-er. Al information og booking af lokaler osv. foregår digitalt. Lars praktiske eksempler og erfaring stemmer ret godt med de kompetencer som professor Knud Ileris nævner i sin artikel "Hvad er læring" i IPN-nyt nr. 17 "...Viden og færdigheder... bredere og mere komplicerede kapaciteter som forståelse, overblik, kreativitet, intuition, fleksibilitet, selvstændighed, samarbejdsevne, sensitivitet, ansvarlighed..."

Vi har tavlerne på seminariet i tilknytning til AV-vognene, du kan downloade programmet (engelsk forhandler) til SmartBoard og forberede dit materiale derhjemme. Du kan se mere om Smartboard og Rugkobbelskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside samt anvendelsen i dk på Dansk Data Displays hjemmeside.

28 august 2006

Tekster og layout

Logbog uge 34 (hold 1 og 2

Lektionerne havde fokus på det obligatoriske tema, tekster og layout

- teoretisk arbejde
De studerende på begge hold havde lagt et Word-dokument (rapport, synopis etc.) i Blackboard og havde på et seperat dokument, udleveret af os, markeret de it-færdigheder som deres eget Word-dokument indeholdt eksempler på. Øvelsen var en trænning i at pege på de kompetenceområder som et givet produkt synliggør - et af
de to krav, der stilles til et produkt, der lægges i portfolioen. Vi drøftede det andet krav, didaktiske og pædagogiske overvejelser og reflektioner, og blev enige om følgende defination:

Didaktiske overvejelser og reflektioner er ideer, forslag og noter om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering i forbindelse med aktiviteter eller undervisning, hvor ikt er integeret. De sker med baggrund i nogle pædagogiske overvejelser og reflektioner, dvs. en teoretisk forankret viden eller ide om, hvordan man lærer.



- praktisk arbejde
Vi så på nogle konkrete områder i Word:
• Billedstørrelse v. indsættelse i et dokument
• Overskrifter til brug ved automatisk indholdsfortegnelse
• Indholdsfortegnelse

• Sidehoved og -
fod
• Sektionsskifte til brug ved forskellige sidehoveder og sidefødder i et dokument

• Sidenummerering med start ved side 1 nogle sider inde i dokumentet.

Hjælp til arbejdet med de forskellige Word teknikker findes i tastevejledningerne i Manualbasen (kræver pasord).

Opbygning af mappestrukturer med programmet Stifinder (genvej - klik med højre musetast på Start knappen). Læs evt. mere om filer, filstruktur og Stifinder på kenddinpc

22 august 2006

Opstart

Logbog uge 33 (hold 1 og 2)
Hold 1 og 2 begyndte i denne uge på kurset. I vores e-læringssystem Blackboard (kræver adgangskode) har vi lagt en meget detaljeret logbog med links til en række materialer, vi vil benytte fremover. Loggen her er kun et kort resume af de områder vi var omkring :-)

- om selve kurset
Kurset giver ikke det pædagogiske kørekort, men det er en støtte til arbejdet med nogle af de områder, man skal kende til for at udfærdige en digitale portfolio. Selve materialet til portfolien hentes fra fagene. Holdene blev opfordret til at tænke it-integrationen ind i alle områder af deres studiearbejde.

- kursets sted Blackboard
Alle aktiviteter og meddelser sker i Blackboard, vores e-læringsplatform. Holdene blev opfordret til at bruge platformen aktivt - e-læringsplatforme er en del af det obligatoriske tema "kommunikation" og det valgfrie tema "arbejdsformer og it".

- udvidet plan og studieaktivitet
Vi gav en kort orientering om vores tanker bag planlægningen og de temaer vi vil arbejde med.

- hvad er en portfolio og hvad skal den indeholde
Vi så på de formelle krav og arbejdede både i grupper og plenum med ideer til indholdet. De studerende blev bedt om vælge blandt de valgfrie temaer og skrive om disse i Blackboard / Discussion Board.