Logbog uge 38 (hold 2)
Vi indledte dagen i plenum med at se på inspirationsmodulet Kommunikation og samarbejde..., modul C og drøftede:
Hvad begrebet communities (samarbejde) dækker over.
Hvorfor samarbejde via nettet? Fordele? Ulemper?
Basis it-kompetencer
Derefter gik vi over til at tale om og se på eksempler på gratis samarbejdsprogrammer og betalingsprogrammer, og de faciliteter som kendetegner dem. Vi drøftede også, hvorfor det er en fordel at kende til flere former for samarbejdsværktøjer. I inspirationsmodulet Kommunikation og samarbejde..., modul C under overskriften tastevejledninger, linket kommunikation og samarbejde finder I flere forskellige samarbejdsprogrammer og tastevejledninger til programmerne.
En del af jer afprøvede IP-telefoni vha. Skype og mulighederne for både telefonmøder med op til 4 personer og samtaler mellem 2. Skype rummer også muligheden for tilslutning af webcam.
Studie- og samarbejdskompetence med it
Efter at have leget lidt med Skype gik vi over til at drøfte, hvordan I bruger mulighederne for samarbejde på nettet. Flere af jer bruger MSN i jeres fritid, men derudover ikke meget andet, eller misforstod vi jer? I bruger Blackboard i studiet, men benytter ikke andre netbaserede samarbejdsmuligheder i jeres studie. Vi er derfor meget spændte på at høre, hvordan I vil bruge de præsenterede muligheder i den kommende Skoleovertagelse og i jeres praktik.
Hvordan bruger børn og unge dem? - searcher, explorer, storyteller, jf. artiklen af Karsten Gynther "Børns mediebrug og mediekulturer i Netværkssamfundet – en inspiration for Folkeskolen?", som I finder under læsning til modul C.
Pædagogisk- didaktiske it-kompetencer
Skal skolen / lærerne forsat dyrke skolens foretrukne medie bogen og de traditionelle kommunikations- og læringsformer? Hvorfor?
Skal skolen udvikle nye pædagogiske samarbejdsmønstre inspireret af tendenser som vidensdeling, netværkslæring, eksperiment, fantasi, lyst, design og problemløsning? Hvorfor?
Eksempler virtuelle fællesskaber børn og unge
Arto er sikkert kendt af de fleste, om ikke andet så af omtale. På pædagoguddannelsen har man drøftet børn og unges brug af Arto, du kan følge med i indlæggene på Lis Faurholts blog i indlæggene Arto, Arto i medierne igen og i Diskussionen fortsætter
Arto i medierne igen.
Et andet hurtigt voksende virtuelt samlingssted for børn og unge finder du på Skum Måske kender du andre?
22 september 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar