Ikt og folkeskolen

Logbog uge 35 (hold 1 og 2)

Vi havde slået de to hold sammen og inviteret lærer og medievejleder Lars Jensen, Rugkobbelskolen, Aabenraa. Lars kom ind på emnerne: Hvordan anvender folkeskolens lærere ikt i fagene, i skole-hjemsamarbejdet og i deres indbyrdes samarbejde?

Lars Jensen

Der var et flot fremmøde også af studerende, som ikke er tilknyttet kurset - dejligt :-))

Lars er også pædagogisk konsulent for Dansk Data Display (forhandlere af SmartBoard / interaktive tavler). I næsten al hans undervisning, bruger han den interaktive tavle. Rugkobbelskolen, hvor Lars er ansat, er tilknyttet ENIS-projektet, hvor tavlerne er en del af projektet. Lars Jensen gav i sit oplæg praktiske eksempler fra sin dagligdag, både fra timerne med eleverne, lærersamarbejdet og skole-hjem samarbejdet. Skolens it-strategiplan fortæller om it-integrationen på de forskellige områder.

Lars fremhævede flere gange de krav, der fordres af læreren for at matche en hverdag, hvor skolen satser på ikt. Alle lærerne på skolen har Skole-it kørekortet og en bærbar pc-er. Al information og booking af lokaler osv. foregår digitalt. Lars praktiske eksempler og erfaring stemmer ret godt med de kompetencer som professor Knud Ileris nævner i sin artikel "Hvad er læring" i IPN-nyt nr. 17 "...Viden og færdigheder... bredere og mere komplicerede kapaciteter som forståelse, overblik, kreativitet, intuition, fleksibilitet, selvstændighed, samarbejdsevne, sensitivitet, ansvarlighed..."

Vi har tavlerne på seminariet i tilknytning til AV-vognene, du kan downloade programmet (engelsk forhandler) til SmartBoard og forberede dit materiale derhjemme. Du kan se mere om Smartboard og Rugkobbelskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside samt anvendelsen i dk på Dansk Data Displays hjemmeside.

Tekster og layout

Logbog uge 34 (hold 1 og 2

Lektionerne havde fokus på det obligatoriske tema, tekster og layout

- teoretisk arbejde
De studerende på begge hold havde lagt et Word-dokument (rapport, synopis etc.) i Blackboard og havde på et seperat dokument, udleveret af os, markeret de it-færdigheder som deres eget Word-dokument indeholdt eksempler på. Øvelsen var en trænning i at pege på de kompetenceområder som et givet produkt synliggør - et af de to krav, der stilles til et produkt, der lægges i portfolioen. Vi drøftede det andet krav, didaktiske og pædagogiske overvejelser og reflektioner, og blev enige om følgende defination:

Didaktiske overvejelser og reflektioner er ideer, forslag og noter om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering i forbindelse med aktiviteter eller undervisning, hvor ikt er integeret. De sker med baggrund i nogle pædagogiske overvejelser og reflektioner, dvs. en teoretisk forankret viden eller ide om, hvordan man lærer.



- praktisk arbejde
Vi så på nogle konkrete områder i Word:
• Billedstørrelse v. indsættelse i et dokument
• Overskrifter til brug ved automatisk indholdsfortegnelse
• Indholdsfortegnelse
• Sidehoved og - fod
• Sektionsskifte til brug ved forskellige sidehoveder og sidefødder i et dokument
• Sidenummerering med start ved side 1 nogle sider inde i dokumentet.
Hjælp til arbejdet med de forskellige Word teknikker findes i tastevejledningerne i Manualbasen (kræver pasord).

Opbygning af mappestrukturer med programmet Stifinder (genvej - klik med højre musetast på Start knappen). Læs evt. mere om filer, filstruktur og Stifinder på kenddinpc

Opstart

Logbog uge 33 (hold 1 og 2)
Hold 1 og 2 begyndte i denne uge på kurset. I vores e-læringssystem Blackboard (kræver adgangskode) har vi lagt en meget detaljeret logbog med links til en række materialer, vi vil benytte fremover. Loggen her er kun et kort resume af de områder vi var omkring :-)

- om selve kurset
Kurset giver ikke det pædagogiske kørekort, men det er en støtte til arbejdet med nogle af de områder, man skal kende til for at udfærdige en digitale portfolio. Selve materialet til portfolien hentes fra fagene. Holdene blev opfordret til at tænke it-integrationen ind i alle områder af deres studiearbejde.

- kursets sted Blackboard
Alle aktiviteter og meddelser sker i Blackboard, vores e-læringsplatform. Holdene blev opfordret til at bruge platformen aktivt - e-læringsplatforme er en del af det obligatoriske tema "kommunikation" og det valgfrie tema "arbejdsformer og it".

- udvidet plan og studieaktivitet
Vi gav en kort orientering om vores tanker bag planlægningen og de temaer vi vil arbejde med.

- hvad er en portfolio og hvad skal den indeholde
Vi så på de formelle krav og arbejdede både i grupper og plenum med ideer til indholdet. De studerende blev bedt om vælge blandt de valgfrie temaer og skrive om disse i Blackboard / Discussion Board.

3. år med skole-it, et view

Efterfølgende er et rids over, hvor vi befinder os og er på vej hen efter 2 års arbejde med pædagogisk it-kørekort for lærerstuderende.

CVU Sønderjylland har siden studieåret 2004-05 tilbudt de studerende på læreruddannelsen, at de kan få dokumentation for deres it-færdigheder og -kompetencer i form af et Pædagogisk kørekort (Skole-IT kørekort). De studerende afleverer en digital portfolio med arbejder indsamlet over mindst et studieår. De formelle krav til portfoliens form og indhold fremgår af Skole-it for lærerstuderende.

I den forbindelse er der fra læreruddannelsens side iværksat en række tiltag. Det er specielt sket indenfor to områder:

1. fagenes indragelse af ikt i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen
2. udvikling af et kursus som støtte til de studerendes arbejde med indsamlingen af en digital portfolio

Fagenes integration af ikt
Det øgede fokus på fagenes integration af ikt har medført ændringer i studiehåndbogen. Idag synliggør studiehåndbogen, hvorledes det enkelte fag inddrager ikt. F.eks. står der under tysk (studiehåndbogen 2006-07, s. 113):

"Ikt teknikker og værktøjer inddrages som studiestøttende redskaber i studiet og medtænkende didaktiske og pædagogiske overvejelser om integrationen af ikt i skolefaget tysk. Navnlig fokuseres på

• informationssøgning: fagrelevante søgemaskiner, fagportaler, opslagsværker, databaser; vurderingskriterier
• fagspecifikke it-programmer
• multimedieproduktion
• anvendelse og tilrettelæggelse af webquests"

Desuden afleverer de enkelte undervisere en integrationsplan for ikt sammen med deres undervisningsplan. Planen indeholder som et minimum overordnede rammer for form, indhold og metoder evt. i tilknytning til specifikke emner eller arbejdsområder. Figuren herunder viser et eksempel på en ikt-plan fra faget tysk.

Planen er samtidigt et eksempel på et af de andre tiltag som vi har iværksat - en øget støtte til underviserne i deres planlægning af undervisningen og en evt. støtte ved gennemførelsen af undervisningen. Tidligere har vi i tysk arbejdet meget med multimedieproduktioner, men i år forsøger vi også at sætte fokus på web 2.0 teknologierne. Det sker gennem aktiviter i faget som indbyder til brugen af netbasrede samarbejdsværktøjer som f.eks. sociale bogmærker, eksempel tyskfagets bogmærker, wiki og blogs.

I andre fag er det nogle andre områder vi retter fokus mod. I billedkunst og håndarbejde arbejder vi for eksempel med digitale billeder som en anden form for kommunikation. Også her retter vi blikket ud mod nettets muligheder for samarbejde uanset tid og sted. For eksempel har vi i håndarbejde brugt Flickr både som inspirationskilde og udstillingsrum.

Et kursus som støtte
Allerede det første år vi tilbød de studerende muligheden for at erhverve et pædagogisk it-kørekort besluttede ledelsen, at de studerende skulle tilbydes et støttende kursus på ca. 40 lektioner. Kurset tilbydes de studerende på deres 2. studieår og er ikke et kursus i teknik og forskellige programmer. Det skal fungere som en hjælp for den studerende til at indsamle deres eksisterende materiale til en digital portfolio. I studieåret 2005/06 valgte ca. 1/3 af 2. årgang kurset og i indeværende studieår drejer det som om ca. halvdelen af 2. årgang (64 studerende).

Det er især 4 områder der har givet problemer for de studerende:

1. begrebet portfolio
2. forståelse af de krav om form og indhold, der officielt stilles
3. at hente materialer fra deres studier / liniefag
4. manglende grundlæggende it-færdigheder

I vores tilrettelæggelse af kurset for studieåret 2006/07 har vi forsøgt at sætte fokus på de fire områder.


Begrebet portfolio
Nogle af de studerende har arbejdet med portfolio i andre sammenhænge, men det er langtfra alle. Det har derfor været nødvendigt med en begrebsafklaring. Vi har valgt at skelne mellem en arbejdsportfolio og en pæsentationsportfolio:

Arbejdsportfolioen definerer vi som en samling af noter, tekster såsom rapporter, synopis og produktioner som for eksempel præsentationer, regneark, m.v. fra den studerendes arbejde i de respektive fag, deres praktik eller andet studierelevant arbejde. Kravet til materialet i arbejdsportfolien er, at det skal stamme fra aktiviteter, hvor ikt har været en integreret del.

Præsentationsportfolien definerer vi som et udvalg af den studerendes materialer fra arbejdsportfolien. Kriterierne for udvælgelse af materialet findes i de enkelte temaer som portfolien skal indeholde, henholdsvis de obligatoriske og valgfrie temaer. Kravene til portfolioen som er ristet op i Skole-it´s materiale bliver på den måde det filter, som de studerende anvender i deres udvælgelse af det endelige materiale til præsentationsportfolioen.


Krav om form og indhold
Der har især været to gennemgående spørgsmål blandt de studerende: "Hvilke it-færdigheder og kompetencer skal mit materiale synliggøre, at jeg kan arbejde med?". Vi har valgt at tage afsæt i Manualbasens (værktøjskassen) tastevejledninger. Benytter vi det obligatoriske tema Tekster og layout som eksempel, indeholder manualbasen tastevejledninger i Tekstbehandling 1, Tekstbehandling 2 og Dtp. Vejledningerne kommer omkring nogle grundlæggende it-færdigheder, jf. figuren herunder. Vi mener, at materialet bør indeholde eksempler på mindst halvdelen af sådanne grundlæggende færdigheder.



Kravet om, at de enkelte produkter skal indeholde didaktiske og pædagogiske overvejelser og reflektioner har også krævet både en begrebsafklaring og givet anledning til mange spørgsmål om, hvor omfattende de skal være.
Vi har defineret de didaktiske overvejelser og reflektioner som de ideer, forslag og noter som de studerende har i forhold til undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering i forbindelse med aktiviteter eller undervisning, hvor ikt er integeret. Sådanne overvejelser og reflektioner sker med baggrund i en teoretisk forankret viden eller ide om, hvordan man lærer. For de studerende på andet studieår, er især de pædagogiske overvejelser og reflektioner for mange et voldsomt krav. Vi har derfor pointeret værdien af at føre logbog udfra tre fokuspunkter:

• Hvad har jeg lært?
• Hvordan har jeg lært det (rammer, indhold, metoder etc.)?
• Hvordan vil jeg bruge det i mit eget arbejde som lærer?

I forhold til portfolioens form har de studerende valgt flere forskellige løsninger. Enkelte har valgt at samle deres portfolio i Word, en del har benyttet Open Mind, andre PowerPoint og andre igen har samlet deres portfolio på en webside. Vi har ikke nogen erfaringer som sætter os i stand til anbefale det ene fremfor det andet, der har vist sig fordele og ulemper ved dem alle.

Materialer fra deres studier / liniefag
Gennem en synliggørelse af kravene til portfolioens indhold og form forsøger vi at få de studerende til at være opmærksomme på de muligheder, der findes for at integere ikt i deres studiearbejde / liniefag . Vi opfordrer dem også til at drøfte mulighederne med deres respektive undervisere. I studietåret 2006-07 arbejder vi i nogle af kursets første lektioner med deres egne tekster (synopis, rapporter etc. fra 1. studieår).

Manglende grundlæggende it-færdigheder
Vi har alle typer af studerende, lige fra eksperten til novicen, hvor det for de sidstnævnte kræver en ihærdig og målrettet indsats både at arbejde med ikt i deres studie og at samle en digital portfolio.