31 august 2006

Ikt og folkeskolen

Logbog uge 35 (hold 1 og 2)
Vi havde slået de to hold sammen og inviteret lærer og medievejleder Lars Jensen, Rugkobbelskolen, Aabenraa. Lars kom ind på emnerne: Hvordan anvender folkeskolens lærere ikt i fagene, i skole-hjemsamarbejdet og i deres indbyrdes samarbejde?
Lars Jensen
Lars
Der var et flot fremmøde også af studerende, som ikke er tilknyttet kurset - dejligt :-))

stud

Lars er også pædagogisk konsulent for Dansk Data Display (forhandlere af SmartBoard / interaktive tavler). I næsten al hans undervisning, bruger han den interaktive tavle. Rugkobbelskolen, hvor Lars er ansat, er tilknyttet ENIS-projektet, hvor tavlerne er en del af projektet. Lars Jensen gav i sit oplæg praktiske eksempler fra sin dagligdag, både fra timerne med eleverne, lærersamarbejdet og skole-hjem samarbejdet. Skolens it-strategiplan fortæller om it-integrationen på de forskellige områder.

rugkob intro

Lars fremhævede flere gange de krav, der fordres af læreren for at matche en hverdag, hvor skolen satser på ikt. Alle lærerne på skolen har Skole-it kørekortet og en bærbar pc-er. Al information og booking af lokaler osv. foregår digitalt. Lars praktiske eksempler og erfaring stemmer ret godt med de kompetencer som professor Knud Ileris nævner i sin artikel "Hvad er læring" i IPN-nyt nr. 17 "...Viden og færdigheder... bredere og mere komplicerede kapaciteter som forståelse, overblik, kreativitet, intuition, fleksibilitet, selvstændighed, samarbejdsevne, sensitivitet, ansvarlighed..."

Vi har tavlerne på seminariet i tilknytning til AV-vognene, du kan downloade programmet (engelsk forhandler) til SmartBoard og forberede dit materiale derhjemme. Du kan se mere om Smartboard og Rugkobbelskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside samt anvendelsen i dk på Dansk Data Displays hjemmeside.

1 kommentar:

Hanne sagde ...

Folkeskolens on-line tidskrift bragte i dag artiklen Interaktive tavler gavner læseindlæringen Erfaringer peger på det visuelle element som væsentligt ved både gennemgang og fremlæggelse af elevarbejder. Linket giver også adgang til en lille film fra Rugkobbelskolen