24 oktober 2010
Twitter som spørgehjørnet
Vi har mange intentioner og en af dem er, at vi på førstkommende temadag vil benytte Twitter som stedet, hvor de studerende kan stille spørgsmål, kommentere m.v. undervejs på temadagen. Du kan følger Twitter´s tweets på UsingICT
Jeg har tidligere benyttet Twitter på denne måde i forbindelse med skolebibliotekar uddannelsen - her aftalte vi at gruppedrøftelserne skulle resultere i "posts" på Twitter, som vi efterfølgende drøftede. Det var dengang en fin optagt til drøftelserne i plenum.
På temadagen tænker vi, at eftersom vi er godt og vel 100 deltagere, vil mange sidde med spørgsmål, kommentarer m.v. som de gerne vil bidrage med, men som det kan være svært at komme af med grundet antallet af deltagere. Gennem brugen af Twitter som spørge- og kommentarhjørnet, håber vi at kunne inddrage og tage udgangspunkt i de kommentarer, som de studerende bidrager med undervejs.
Rent praktisk stiller vi to projektorer op og mens vi afvikler undervisningen / aktiviteterne på den ene, kan vi løbende følge Twitter på den anden skærm.
30 august 2010
Opstart - intro
Hanne bidrog med et meget flot oplæg, hvor hun viste og begrundende, hvorfor de på skolen har valgt at arbejde med multimodale tekster.
Jeg tror ikke, at nogen af de studerende efterfølgende følte, at det var ligegyldigt om, de interessede sig for pædagogisk it.
05 august 2010
Det blev en meget laaang pause
Først og fremmest har institutionen skifte navn et par gange, så nu hedder vi University College Syddanmark, i daglig tale UC Syddanmark, vi er stadig de samme, vi er bare blevet mange flere.
Pædagogisk it for lærerstuderende, som tidligere blev kaldt Skole-IT har også undergået en del forandringer. UNI-C har lagt sammen og trukket fra i koncept og materiale, så det nu fremstår tidssvarende og indgangen for de lærerstuderende er langt mere tilgængelig.
Vi har også lagt planer for en omfattende ændring af det støttende kursus, som vi kalder Pædagogisk it, der skaber rammerne for de studerendes arbejde med den digitale portfolio, hvis godkendelse afstedkommer et Pædagogisk it-kørekort.
Planen er at jeg løbende vil (dvs. ugentligt) skrive om vores kursus, planer, glæder og skuffelser i bloggen.
Vores e-lærings platform, som stadig er BB., dvs. Blackboard ver.6 (også her sker der snart noget nyt), er undervisningsrummet. Vi starter som noget nyt først kurset op for de 1. års studerende efter efterårsferien, så håber vi, at de mange opstartsvanskeligheder (manglende netadgang, lokaler, computer osv.) er mere eller mindre eliminerede.
I dag har jeg lagt en lille velkomst på BB vha. Voki - ideen fik jeg da jeg læste nogle af nyhederne på bloggen it-didaktisk
Min lille velkomst kom til se sådan ud og bemærk lige, at man faktisk kan efterlade en kommentar (audio):
Click here to comment on this Voki.
Get a Voki now!
01 september 2008
Så er vi igang - informationsbehandling
- have hænderne dybt ned i en række forskellige programmer (basis kompetencer)
- samarbejde om de mange muligheder
- diskutere og vurdere hvordan de kan integrere ikt i deres profession som lærere.
I dag har vi bedt de studerende diskuktere i grupper, hvorefter vi har samlet op i plenum. Drøftelser som bliver refereret og lagt ud på vores fælles e-læringsplatform Blackboard sammen med et overordnet referat fra dagens aktiviteter, begge referater af de studerende. Vi ønsker, at de skal øve sig i at reflektere over de aktiviter, der foregår samt forholde sig til de fælles konklusioner, vi når frem til på de emner, vi drøfter undervejs.
Vi har blandt andet introduceret de studerende til en af web 2.0 teknologierne: delicious (sociale bogmærker). Nogle synes det var smart, andre måske knapt så begjestrede, men vi kommer til at lege videre næste gang :-)
30 august 2008
Introduktion
Til selve introduktionen valgte vi at lægge en lydfil ud af præsentationen til skole-it sammen med den Powerpoint som ledsagede indlægget. Hvis man skal have et nogenlunde udbytte af at høre en sådan lydfil, kan jeg allerede nu se, at det vil være en god ide:
- at markere at man skifter slide. Det letteste vil nok være at sige det, alternativet er at klippe lydfilen efterfølgende, men det er et kæmpearbejde.
- at man gentager evt. spørgsmål, således at de også kommer med på optagelsen.
Allerede før introen havde vi fravalgt at optage gruppediskussionerne. Spørgsmålet er hvordan vi kan få de diskussioner som også finder sted blandt de studerende på nettet til at indgå som en del af det, der sker i fællesskabet / på holdet. Skal deres bidrag komme samtidigt, dvs. at de skal være online i visse tilfælde eller skal de sende deres bidrag til os (eller medstuderende?) før holdets lektioner, således at vi kan inddrage deres meninger i plenumdrøftelserne?
I introens gruppedrøftelser blev de studerende bedt om at forholde sig til deres egen brug af ikt: så de sig selv som novicer, alm. bruger eller eksperter. Langt de fleste studerende mente, at de lå i midterfletet, men gået lidt på klingen gav enkelt dog også udtryk for, at de egentligt ikke syntes, at det var særligt sjovt(!) / relevant, at ikt skulle fylde så meget i deres uddannelse.
Vi spurgte også ind til deres forventninger til et faget skole-it og langt de fleste talte om, at de håbede få flere it-færdigheder, at blive bedre end eleverne (nok et uopnåeligt mål :-) og at blive gode til at anvende deres viden i en pædagogisk sammenhæng. Det er specielt det sidste vi gerne vil vægte, men det er selvfølgelig klart, at vi aldring kommer udenom, at der skal være en platform at tage afsæt fra.
22 august 2008
Studieår 08/09
Et nyt studieår med skole-it er lige om hjørnet og vi har allerede så småt taget fat omkring kommunikation (tema i skole-it), idet vores introduktion til Blackboard har kørt online gennem de sidste 2 uger. I dag har vi taget imod de nye studerende i festsalen og på torsdag møder vi dem i faget skole-it.
Erfaringerne omkring tilrettelsen tager vi naturligvis med i det nye studieår, hvor der er skemalagt 2 ugentlige lektioner for hvert hold. Vi indgår ligeledes i de enkelte holdteams, således at vi på den måde kan etablere et samarbejde eller en sammenhæng mellem ikt-integrationen på tværs af fagene. Studiehåndbogens ordlyd bibeholder vi med enkelte rettelser omkring godkendelse og aflevering, hvor vi har adskilt selve afleveringen af portfolioen og godkendelsen. Førstnævnte er et krav for at indstille sig til eksamen og sidstnævnte - godkendelsen af indholdet - giver et pædagogisk it-kørekort.
De næstkommende uger og måneder, vil vi forsøge løbende at skrive i loggen her, dels for at fastholde nogle af de ideer og udfordringer, vi møder undervejs, dels for at metareflektere over:
- hvordan undervisning i ikt kan udvikles i et samspil med den øvrige fagrække
- hvilke pædagogiske / didaktiske udfordringer det giver, når vi samlæser net- og dagstuderende
- ? der er sikkert mere :-)
05 august 2008
Evaluering studieåret 07/08
De 1. års studerende har følt det som en kæmpeopgave dels, som det fremgår af vores interne evaluering, fordi det ikke har været så integreret i de enkelte fag, som man kunne ønske og dels fordi, det ikke har været skemalagt, men har fungeret som et selvstudium i studiegrupperne med vejledning.
Skal vi måle vores succes udfra deltagere og gennemførelse, har det været en kano succes :-) Der var 113 1. års studerende tilknyttet skole-it, 101 afleverede deres portfolio og det er kun omkring 10 studerende som ikke har fået et pædagogisk it-kørekort. De få der mangler godkendelse kan med nogle få tiltag / rettelser også få godkendt deres.