08 september 2006

Informationsbehandling

Logbog uge 36 (hold 1 og 2)
Så blev det onsdag og torsdag igen. Denne gang den 6. og 7. september.
Onsdag var godt nok meget tyndt besat. 8 studerende mødte op.
Anderledes godt besøgt var it lokalet torsdag, hvor der var op mod 20 kunder i butikken.

Dagens tekst handlede om at lære noget af www.emu.dk at kende. EMU er en paraply, eller på internetsprog en portal, som indeholder adgang til næsten alt, hvad der har med undervisning at gøre i Danmark. Det være sig grundskolen, gymnasieniveau og videregående uddannelser. Det er lærerens vigtigste side, hvor der kan findes undervisningseksempler, undervisningslinks, didaktiske overvejelser, pædagogiske overvejelser, "best practise" og meget, meget mere.

Vi nævnte kort følgende steder:
www.emu.dk
skoda.emu.dk
infoguide.emu.dk
enis.emu.dk
manualbasen.emu.dk
galathea3.emu.dk
www.skolekom.dk

Alle disse sider - og mange flere - kan findes fra menuen øverst på siden: www.emu.dk

Herefter udleveredes 3 aktiviteter om informationsbehandling:

  1. aktivitet – forberedelse til undervisning i et fag
  2. aktivitet – undervisningens rammer og tilrettelæggelse
  3. aktivitet – egen udvikling (it-færdigheder og kompetencer)
Dokumentet med aktiviteterne kan hentes på Blackboard under Skole-IT Course Documents > årg. 2005 > Bilag til undervisningen > b) Temaet "Informationsbehandling".
Under aktivitet finder I et eksempel (inspiration) til hvordan I kan beskrive jeres arbejde med den 1. aktivitet. Hverken de 3 aktiviteter eller eksemplet skal følges slavisk.
Jeres beskrivelse af arbejdet med aktiviteterne lægges i Discussion Board > studieåret 2006-07.

Alle blev opfordret til at logge på SkoleKom med det brugerid og det kodeord, som skulle være tilsendt i alles CVU mailbok (mail2.cvusonderjylland.dk, hvor man logger på med brugerid=studienummer og password=første 6 cifre i cpr.nr.).

De, som ikke har været til stede 6. eller 7. september, bedes prøve at logge på SkoleKom. Hvis det ikke lykkes, eller brugerid og kodeord er blevet væk, kan de fås ved at sende en mail til amo@cvusonderjylland.dk. Bemærk at jeg fremsender brugerid og kodeord på jeres CVU mailboks (se ovenfor).

Næste gang vil vi gennemgå brugen af SkoleKom, som er det mest benyttede post- og konferencesystem i folkeskolen i dag.
Vi prøver at:

  • Installere programmet
  • Sende mail
  • Indsætte indlæg i en konferencen
  • Finde fag, emner mm. i konferencerne.
  • Ændre kodeord
I vil få tid til at prøve alle disse ting.

Ingen kommentarer: