29 september 2006

Portfolio og informationsbehandling

Logbog uge 39 (hold 2)
Vi havde problemer med projektorerne i lokale E204 og klemte os sammen i Mediateket i stedet. Både de tekniske problemer og en længere diskussion om portfolioen gjorde, at vi blev sent færdige og at der ikke blev tid til at prøve selv.

Portfolio
Mia fremlagde på SmartBoard det materiale, som hun har tænkt sig at lægge i sin portfolio i forbindelse med temaet Tekster og layout. Mia´s produkt indeholder eksempler (klip) fra tekster, rapporter m.v. hun har arbejdet med i sit studie samt skærmdumps og forklaringer på, hvordan mulighederne i Word er anvendt. Mia´s produkt kan ses dels som hendes egen logbog over hendes arbejde med forskellige teknikker i Word og dels som et undervisningsmateriale til arbejdet med Tekster og layout i folkeskolens 8-9 klasse.

Der udspandt sig – endnu en gang – en diskussion omkring, hvad kravene er til portfolioen. Vi vil igen pointere, at det er godt at sætte sig ind i kravene til portfolioen. Vi har i Blackboard / Course Information / UNI-C kursus koncept lagt et skema som kan være en støtte til at checke, om man har det materiale i portfolioen som kræves.

Informationsbehandling - søgemaskiner
I inspirationsmodulet (modul A) finder du alt relevant materiale til temaet, bl.a. en søgeguide til Google Husk at logge på som lærerstuderende for at få adgang til alt materialet. Pasord m.v. finder du i BB / Course Information.

Vi talte om de to typer af søgemaskiner:
- redigerede indeks, hvor journalister og bibliotekkarer etc. rubricerer tilmeldte websider under de forskellige kategorier eller emner.
- automatiske indeks, hvor en elektronisk agent også kaldet en søgerobot uafbrudt bevæger sig rundt på nettet og læser indholdet på web-siderne, indholdet af de enkelte sider bestemmes via frekvensberegning af ordene på siden. Indholdet af web-siderne og deres placering registreres automatisk i en stor database, der kan sammenlignes med et stort stikordsregister.
Noterne til undervisningen finder I Blackboard / Course Documents.

Internetdidaktik og metode
Med udgangspunkt i materialet talte vi om lærerens rolle, gode søgemetoder, kildekritik og ophavsret. Især artiklen Juridiske tips giver en fin forklaring på de forskellige regler for brug af tekster, billeder og lyd fra internettet.
Et hurtigt overblik i tegneserieform over ophavsrettighederne ses i miniguiden fra kulturministeriet.

22 september 2006

Kommunikation og samarbejde

Logbog uge 38 (hold 2)
Vi indledte dagen i plenum med at se på inspirationsmodulet Kommunikation og samarbejde..., modul C og drøftede:
Hvad begrebet communities (samarbejde) dækker over.
Hvorfor samarbejde via nettet? Fordele? Ulemper?

Basis it-kompetencer
Derefter gik vi over til at tale om og se på eksempler på gratis samarbejdsprogrammer og betalingsprogrammer, og de faciliteter som kendetegner dem. Vi drøftede også, hvorfor det er en fordel at kende til flere former for samarbejdsværktøjer. I inspirationsmodulet Kommunikation og samarbejde..., modul C under overskriften tastevejledninger, linket kommunikation og samarbejde finder I flere forskellige samarbejdsprogrammer og tastevejledninger til programmerne.

En del af jer afprøvede IP-telefoni vha. Skype og mulighederne for både telefonmøder med op til 4 personer og samtaler mellem 2. Skype rummer også muligheden for tilslutning af webcam.

Studie- og samarbejdskompetence med it
Efter at have leget lidt med Skype gik vi over til at drøfte, hvordan I bruger mulighederne for samarbejde på nettet. Flere af jer bruger MSN i jeres fritid, men derudover ikke meget andet, eller misforstod vi jer? I bruger Blackboard i studiet, men benytter ikke andre netbaserede samarbejdsmuligheder i jeres studie. Vi er derfor meget spændte på at høre, hvordan I vil bruge de præsenterede muligheder i den kommende Skoleovertagelse og i jeres praktik.

Hvordan bruger børn og unge dem? - searcher, explorer, storyteller, jf. artiklen af Karsten Gynther "Børns mediebrug og mediekulturer i Netværkssamfundet – en inspiration for Folkeskolen?", som I finder under læsning til modul C.

Pædagogisk- didaktiske it-kompetencer
Skal skolen / lærerne forsat dyrke skolens foretrukne medie bogen og de traditionelle kommunikations- og læringsformer? Hvorfor?
Skal skolen udvikle nye pædagogiske samarbejdsmønstre inspireret af tendenser som vidensdeling, netværkslæring, eksperiment, fantasi, lyst, design og problemløsning? Hvorfor?

Eksempler virtuelle fællesskaber børn og unge
Arto er sikkert kendt af de fleste, om ikke andet så af omtale. På pædagoguddannelsen har man drøftet børn og unges brug af Arto, du kan følge med i indlæggene på Lis Faurholts blog i indlæggene Arto, Arto i medierne igen og i Diskussionen fortsætter
Arto i medierne igen.

Et andet hurtigt voksende virtuelt samlingssted for børn og unge finder du på Skum Måske kender du andre?

14 september 2006

Kommunikation

Logbog uge 37 (hold 2)
I dag har vi kikket på brugen af SkoleKom, som er det mest benyttede post- og konferencesystem i folkeskolen p.t. - vi har fulgt dispositonen herunder (klik på billedet for at se det i større format)



Vejledning til brug af skolekom finder I i Manualbasen under Kommunikation og samarbejde, tastevejledningen til FirstClass (identisk med skolekom). Her finder I også de tips og tricks som blev præsenteret i lektionerne.

Hvorfor har vi valgt at præsentere jer for skolekom, når I allerede anvender Blackboard? Skolerne bruger det, I vil støde på det i praktikken, og som færdiguddannede lærere. Det vil også give jer et grundlag for at sammenligne forskellige systemers fordele og ulemper.

Som afslutning på dagens lektioner er I blevet bedt om at træde to skridt tilbage (de meget omtalte didaktiske / pædagogiske reflektioner) og overveje:
Hvorfor bruge konferencer (skolekom, Blackboard, Fronter etc.) i skolen?
Hvordan kan de bruges i undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering?
Fordele og ulemper ved brugen af konferencer?
Hvilke muligheder giver det for samarbejde på tværs (af klasser, skoler, etc.)?

08 september 2006

Informationsbehandling

Logbog uge 36 (hold 1 og 2)
Så blev det onsdag og torsdag igen. Denne gang den 6. og 7. september.
Onsdag var godt nok meget tyndt besat. 8 studerende mødte op.
Anderledes godt besøgt var it lokalet torsdag, hvor der var op mod 20 kunder i butikken.

Dagens tekst handlede om at lære noget af www.emu.dk at kende. EMU er en paraply, eller på internetsprog en portal, som indeholder adgang til næsten alt, hvad der har med undervisning at gøre i Danmark. Det være sig grundskolen, gymnasieniveau og videregående uddannelser. Det er lærerens vigtigste side, hvor der kan findes undervisningseksempler, undervisningslinks, didaktiske overvejelser, pædagogiske overvejelser, "best practise" og meget, meget mere.

Vi nævnte kort følgende steder:
www.emu.dk
skoda.emu.dk
infoguide.emu.dk
enis.emu.dk
manualbasen.emu.dk
galathea3.emu.dk
www.skolekom.dk

Alle disse sider - og mange flere - kan findes fra menuen øverst på siden: www.emu.dk

Herefter udleveredes 3 aktiviteter om informationsbehandling:

  1. aktivitet – forberedelse til undervisning i et fag
  2. aktivitet – undervisningens rammer og tilrettelæggelse
  3. aktivitet – egen udvikling (it-færdigheder og kompetencer)
Dokumentet med aktiviteterne kan hentes på Blackboard under Skole-IT Course Documents > årg. 2005 > Bilag til undervisningen > b) Temaet "Informationsbehandling".
Under aktivitet finder I et eksempel (inspiration) til hvordan I kan beskrive jeres arbejde med den 1. aktivitet. Hverken de 3 aktiviteter eller eksemplet skal følges slavisk.
Jeres beskrivelse af arbejdet med aktiviteterne lægges i Discussion Board > studieåret 2006-07.

Alle blev opfordret til at logge på SkoleKom med det brugerid og det kodeord, som skulle være tilsendt i alles CVU mailbok (mail2.cvusonderjylland.dk, hvor man logger på med brugerid=studienummer og password=første 6 cifre i cpr.nr.).

De, som ikke har været til stede 6. eller 7. september, bedes prøve at logge på SkoleKom. Hvis det ikke lykkes, eller brugerid og kodeord er blevet væk, kan de fås ved at sende en mail til amo@cvusonderjylland.dk. Bemærk at jeg fremsender brugerid og kodeord på jeres CVU mailboks (se ovenfor).

Næste gang vil vi gennemgå brugen af SkoleKom, som er det mest benyttede post- og konferencesystem i folkeskolen i dag.
Vi prøver at:

  • Installere programmet
  • Sende mail
  • Indsætte indlæg i en konferencen
  • Finde fag, emner mm. i konferencerne.
  • Ændre kodeord
I vil få tid til at prøve alle disse ting.