Logbog uge 39 (hold 2)
Vi havde problemer med projektorerne i lokale E204 og klemte os sammen i Mediateket i stedet. Både de tekniske problemer og en længere diskussion om portfolioen gjorde, at vi blev sent færdige og at der ikke blev tid til at prøve selv.
Portfolio
Mia fremlagde på SmartBoard det materiale, som hun har tænkt sig at lægge i sin portfolio i forbindelse med temaet Tekster og layout. Mia´s produkt indeholder eksempler (klip) fra tekster, rapporter m.v. hun har arbejdet med i sit studie samt skærmdumps og forklaringer på, hvordan mulighederne i Word er anvendt. Mia´s produkt kan ses dels som hendes egen logbog over hendes arbejde med forskellige teknikker i Word og dels som et undervisningsmateriale til arbejdet med Tekster og layout i folkeskolens 8-9 klasse.
Der udspandt sig – endnu en gang – en diskussion omkring, hvad kravene er til portfolioen. Vi vil igen pointere, at det er godt at sætte sig ind i kravene til portfolioen. Vi har i Blackboard / Course Information / UNI-C kursus koncept lagt et skema som kan være en støtte til at checke, om man har det materiale i portfolioen som kræves.
Informationsbehandling - søgemaskiner
I inspirationsmodulet (modul A) finder du alt relevant materiale til temaet, bl.a. en søgeguide til Google Husk at logge på som lærerstuderende for at få adgang til alt materialet. Pasord m.v. finder du i BB / Course Information.
Vi talte om de to typer af søgemaskiner:
- redigerede indeks, hvor journalister og bibliotekkarer etc. rubricerer tilmeldte websider under de forskellige kategorier eller emner.
- automatiske indeks, hvor en elektronisk agent også kaldet en søgerobot uafbrudt bevæger sig rundt på nettet og læser indholdet på web-siderne, indholdet af de enkelte sider bestemmes via frekvensberegning af ordene på siden. Indholdet af web-siderne og deres placering registreres automatisk i en stor database, der kan sammenlignes med et stort stikordsregister.
Noterne til undervisningen finder I Blackboard / Course Documents.
Internetdidaktik og metode
Med udgangspunkt i materialet talte vi om lærerens rolle, gode søgemetoder, kildekritik og ophavsret. Især artiklen Juridiske tips giver en fin forklaring på de forskellige regler for brug af tekster, billeder og lyd fra internettet.
Et hurtigt overblik i tegneserieform over ophavsrettighederne ses i miniguiden fra kulturministeriet.
29 september 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar